Fortsæt til indhold

SønderjyskE-trup er skrumpet

Der er kommet færre spillere på kontrakt til den kommende sæson

Arkiv
Mikkel Hansen

Det bliver lidt lettere at lære navnene på alle SønderjyskE-spillerne udenad den kommende sæson.
Der er nemlig ikke så mange af dem.
SønderjyskE har netop hentet den islandske højre back Arni Steinn Steinthorsson til klubben, og det bliver det sidste nye ansigt i klubben i denne omgang.
"Nej, truppen er fuldendt, og vi har til den kommende sæson 15 spillere på kontrakt. Tidligere havde vi 17-18 kontraktspillere på holdkortet; men der er i den nuværende trup masser kvalitet og forskellige typer. Desuden vil vi supplere truppen med nogle af de talentfulde, lokale spillere.
Så det bliver helt sikkert en rigtig spændende sæson," siger SønderjyskE-træner Morten Henriksen.