Spadseretur fra Ejby til Køge Torv
Arkiv
EJBY: Lørdag den 4. juli kl 10.00 afvikles en ny omgang af Ejby Medborgerhus' "På tur i Ejby".
Kan man vandre fra Ejby til Køge uden at benytte asfalt veje? Dette er juli måneds udfordring for Ejby-pilgrim.
Med udgangspunkt i Ejby-Medborgerhus forventes turen til Køge at være på 12 km - lidt afhængig af deltagernes fantasi og vejret. Turen vil byde på store oplevelser vedrørende fortid, nutid og fremtid - tænk blot på ord som Vandstigning, Balslev Mordet og Ringborg.
Turen slutter på Køge Torv - man sørger selv for hjemtransport. Linje 245 har stoppested i begge ender.
Alle er velkommen. Det er gratis at deltage.
pm