Karl blev en god ven

En behagelig overraskelse ventede, da Roskilde Avis var på prøvekørsel med Opels bud en populær minibil, der lyder navnet Karl Enjoy. Turen gik rundt i Roskildes gader, ned på havnen og ud til Munkholmbroen, hvor der skulle smages på is sammen med datteren på denne dejlige og undtagelsesvis solrige sommerdag. Byen myldrede på dette tidspunkt af festivalgæster, der fik sat farten ned på vejene, idet mange ekstra biler havde kurs mod Roskildes dyrskueplads. De mange stop, køer og på ny op i fart viste sig dog ikke at være et problem for bilen, der fulgte i chaufførens ønsker. Accelerationen var imponerende. Karl kom hurtigt op i fart efter hvert enkelt lille ophold. En i halen liggende politibil var i hvertfald noget mere tung i rumpen eller også var det chaufføren, der sad indeni. Karl kørte som en leg og var nem at få overblik over, gearskiftet kunne nærmest udføres med en lillefinger. Det samme gjaldt styretøjet, som var nemt at manøvrere med, når den lille bil skulle gennem byen og udenom fodgængerne. Med Karl kan man også køre ind på de mindste parkeringspladser uden problemer.

En rigtig bil

Selvom bilen hører til miniputterne, har man fra første færd fornemmelsen af, at man sætter sig ind i en rigtig bil. Døren lukker med den rigtige lyd af metal og ikke som en klonkende sardindåse. Sæderne er brede og dybe, og på bagsædet er der endda plads til tre personer, som problemløst kan sætte sig ind i bilen, der udelukkende fås med fem døre. Undertegnede har siddet som passager i flere minibiler. Her føltes det som om, man sad med motoren på skødet og næsen oppe i forruden, fordi pladsen var så trang. Karl derimod føltes rummelig og magelig med plads til både arme og ben.

På vej mod is

Efter et par runder i byen, var det tid til at køre på landevejen, så vi endelig kunne sætte tænderne i en af de store is, som blandt andet kan fås ved Munkholmbroen. Også her viste det sig, at bilen Karl opførte sig mere end eksemplarisk. Undertegnede er normalt ellers ingen begejstret chauffør og overlader ofte rettet til datteren på de fælles køreture. Med Karl var det noget andet. Den lå så godt i hænderne og på vejen, at turen godt måtte vare flere timer endnu uden at bytte plads. Men alt har en ende og da isene var spist med smuk udsigt over vandet, var det tid til at aflevere ham tilbage igen. Efter endnu en tur gennem den tætte festivaltrafik var det dermed på tide at sige farvel til en ny ven. ag@roskildeavis.dk