Indsamlede 46.571 kroner i Fredericia
For to måneder siden ramte det værste jordskælv i 81 år Nepals befolkning. I Fredericia Kommune har borgerne ydet et flot og vigtigt bidrag til hjælpearbejdet i det fattige land. Det oplyser SOS Børnebyerne, der har opgjort indsamlingsresultatet. I Fredericia Kommune kom der 46.571 kroner i indsamlingsbøtterne til SOS Børnebyernes landsindsamling den 10. maj. 36 var på gaden for at hjælpe.
Halvdelen af de indsamlede midler er øremærket indsatsen i Nepal. Resten bruges til fordel for udsatte og forældreløse børn andre steder i verden.
Siden jordskælvet har SOS Børnebyerne uddelt flere end 1.500 nødhjælpspakker med kogegrej, tæpper og mad. 25 børnevenlige områder er blevet oprettet og tusinder har fået hjælp.
Landsindsamlingen er SOS Børnebyernes første nogensinde og indbragte i alt 5,5 millioner kroner. Derudover har børneorganisation modtaget 6 millioner kroner fra virksomheder, fonde og privatpersoner.
Næste års landsindsamlingen finder sted den 15. maj på FN's Familiedag.