Kvinde livsfarligt kvæstet
En 22-årig kvinde fra Holbæk blev livsfarligt kvæstet torsdag morgen ved en trafikulykke på Køgevej ved Vor Frue. Hun fik muligvis et ildebefindende, mens hun kørte i sin lille bil.
Uheldet skete, da hendes vogn pludselig kørte over i vognbanen til den modkørende trafik. Først snittede den en bil, før den kørte frontalt ind i en anden bil, der var ført af en 29-årig mand fra Holbæk.
Redderne fra en ambulance, der ved et tilfælde var tæt på ulykkesstedet, gik straks i gang med at behandle den 22-årige kvinde, der var bevidstløs. I første omgang blev kvinden kørt til Roskilde Sygehus, men senere på dagen blev hun overført til Rigshospitalets traumecenter.
Den 29-årig mand, der sad i bilen, som blev ramt frontalt slap fra ulykken med mindre knubs. Manden i den strejfede bil kom ikke til skade.
ja-