Fortsæt til indhold

To klarinetter og en sax i Hugo's jazzgård

Arkiv
Arkiv

KØGE Lasse Karlsson fra Sverige og Erik ”Krølle” Andersen kommer til Hugo's Gård, Brogade 19 i Køge lørdag den 25. juli kl. 12.00 og jam’er med Hugo's All Stars. Lasse Karlsson på klarinet og sax, der kommer fra Helsingborg er kendt for sit sikre, swingende og melodiske klarinet og saxofonspil. En rutineret musiker, som har spillet i flere svenske og danske jazzbands. Mest kendt fra tiden med Jazzin Jacks i over 30 år. Erik ”Krølle” Andersen er kapelmester og regnes for en af Europas fineste klarinettister. Han har en fortid i Adrian Bentzons Jazzband, Theis/Nygaard Jazzband og var i 12 år medlem af Papa Bue’s Viking Jazzband. I dagens anledning jammer Lasse Karlsson og Erik mAndersen ed Hugo's All Stars som bestå af Hans Knudsen, klaver/sang, Jens Sølund, bas og Sven Levandowsky på trommer. En lækkerbisken for jazzelskere. pm