Fortsæt til indhold

Laver delikattesser af restemad

Arkiv
Anette Gundlach

Foto: Erling J. Pedersen
Kok i roskildes mondæne italienske restaurant Gusto Giusto, Jakob Ruszczycki, rører i en 50 liter stor gryde med en meter- lang grydeske.
- Jeg tror, der ryger et par kilo af sidebenene, mens jeg er her, smiler han, før han tjekker konsistensen af gryderetten, som han netop er ved at have spiseklar.
Hans sædvanlige køkken var i festivalugen skiftet ud med Slagteriskolens.
Her kokkerede han mad af rester fra festivalens madboder til kvinder på krisecentre og hjemløse på herberger.

Det Runde Bord

Jakob Ruszczycki har sammen med tjener og medindehaver af Gusto Giesto, Karina Juul, meldt sig som frivillig i organisationen Det Runde Bord.
Foreningen sørger for at samle rester ind fra de mange madboder på festivalen og for, at måltiderne bliver delt ud.
På sidste års festival blev der lavet mad af 27 ton mad, og det bliver cirka det samme i år, vurderer leder af det runde bord Peter Haugelund.

Medindehaver af Gusto Giesto Karina Juul hjalp også organisationen Det Runde Bord.

Godt formål

Kokken fra Roskilde forklarer, hvorfor han har valgt at stå frivilligt ved gryderne i stedet for at slikke solskin eller høre musik.
- Jeg synes, det er et godt formål at hjælpe andre på denne måde, og så har jeg fri i denne uge og skal først på ferie senere. Derfor kunne jeg lige så godt hjælpe til her, smiler han, mens sveden løber ham nedad panden.
Karina Juul forklarer, at restauranten altid lukker i festivaltiden, så personalet kan høre al den musik, de har lyst til.
Hun valgte at følge Jacob til Det Runde Bord, da hun syntes hans ide var god.
Hun er ikke uddannet kok, men hjalp på andre måder, når de i alt 100 frivillige knoklede løs i køkkenet, med madindsamlingen og udbringningen.

Rester fra festivalen blev lavet om til festmåltider til hjemløse.(Foto: A. Gundlach)

Madtur til Italien

Søndag blev der vinket farvel til både Det Runde Bord, festival og Danmark.
Da alt personalet i Gusto Giesto satte kursen mod det italienske Calabrien.
De skulle sammen med deres familier på fælles mad- og vinrejse for at udforske den italienske madkultur.
Dermed var der lagt grundigt op til, at maden kom tilbage på Jakob Ruszczyckis sideben, når han skulle prøvesmage alle lækkerierne.

ag@roskildeavis.dk