Fortsæt til indhold

Penge beslaglagt - og kuffert efterladt på banegård

Arkiv
Af Lars Saugbjerg

En 30-årig mand blev onsdag aften standset i sin personbil i krydset Danmarksgade/Dronningensgade i Fredericia. Han kørte bil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer, hvilket han bliver sigtet for. Da han også havde gæld til det offentlige, beslaglagde politiet 5.000 kroner, som manden havde med i kontanter.

Politiet blev onsdag kaldt til Fredericia Banegård. Her var en sort kuffert efterladt ved en elevator i gangtunnelen under spor 4.
“Det kan man godt blive en smule nervøs for i disse tider. Men undtagelsesvis kiggede vi i kufferten, og heldigvis indeholdt den kun tøj. Det var vi glade for,” lyder det fra Lokalpolitiet i Fredericia.

Natten til torsdag indfandt en 17-årige dreng fra Fyn sig hos sin mor på Frantz Hansens Allé i Fredericia.
“Han kunne ikke opføre sig ordentligt og sparkede døren ind. Normalt sætter vi ikke 17-årige i dententionen, men her var det vores eneste mulighed. Han røg ind til afrusning, så vi kunne undgå yderligere voldsom adfærd,” lyder det fra politiet.