Nabo meldt for tyveri
Anette Gundlach
En beboer på Kragevænget i Kirke-Såby meldte søndag aften tæt på midnat sin nabo for tyveri.
Anmelderen havde set, at der blev tændt lys i nabohuset, men han vidste, at naboen var på ferie. Han ringede derfor til politiet, fordi han var bange for, at tyve var på spil. Da politiet dukkede op, viste det sig dog, at det var familien, der var kommet hjem igen, og at alt derfor var i den skønneste orden.
Anmelderen fik stor ros af politiet for sin nabohjælp.