Matas i Vejle indsamlede flere kilo plast
Matas i Vejle har igennem 20 år indsamlet tom plastemballage fra kunderne. Tallene fra 2014 er netop blevet gjort op, og de viser, at der blev indsamlet 144 kilo plast - plast der nu skal genbruges i stedet for at blive afbrændt.
I 1995 indførte Matas i Vejle et retursystem til indsamling og genbrug af emballage fra varer købt i Matas, og kunderne tager i stigende grad systemet til sig.
"Vi er rigtig glade for at hjælpe vores kunder med at gøre en forskel for miljøet, og jeg tror, at vi i de kommende år modtager endnu mere plastemballage fra kunderne her i området. Vi er meget tilfredse med at skåne miljøet for den belastning, plasten ville give ved afbrænding eller deponi. For os er det naturligt at tænke genbrug ind i hverdagen," forklarer butikschef Louise Berg Nielsen.