Forbrydelser i hobetal
En 21-årig mand har ikke færre end 30 anklagepunkter imod sig, når han skal for en dommer
Uanset omfanget af forbrydelsen er en ulovlighed en ulovlighed, men en 21-årig mand har et anklageskrift imod sig, der imponere mere i antallet af anklagepunkter end størrelsen på forbrydelserne.
Ikke færre end 30 ulovligheder er den unge mand anklaget for at have begået.
Forbrydelserne fandt angiveligt sted i en tidsperiode, der strækker sig fra foråret 2013 og frem til foråret 2015.
Manden har ifølge rettens papirer gjort sig skyldig i både vold og trusler, hvor han angiveligt overfaldt en kvinde over flere gange i løbet af 4. maj.
Blandt andet skulle han have kastet sten efter hende og taget kvælertag på hende.
Trafik fylder
På anklageskriftet er det dog listen af ulovligheder i trafikken, der fylder mest.
Manden er anklaget for at have kørt for stærkt igennem Roskilde tilbage i 2013.
Hovedsageligt er det dog sager om, at manden har kørt uden kørekort og sikkerhedssele, som dommeren skal se på, når den 21-årige kommer for retten.
Desuden dukker der også lidt op om noget hash og tyveriet af en motorcykel på anklageskriftet mod den unge mand.
En dommer ser på sagen mandag 13. juli.
hw