Fortsæt til indhold

Emma fra Hårlev i semifinalen i Brillelook 2015

Arkiv
Arkiv

HÅRLEV: 19-årige Emma Bastrup Kreutz Nielsen fra Hårlev har blandt næsten 1.400 deltagere fra hele landet kvalificeret sig til semifinalen i Louis Nielsens modelkonkurrence, Brillelook 2015.
Vinderen bliver ambassadør for Louis Nielsens hjælpeprojekt i Tanzania og skal med på en ekspedition i det østafrikanske land for at hjælpe med at give synsprøver og briller til mennesker, der ellers aldrig ville få den mulighed.
Emma Bastrup Kreutz Nielsen var forståeligt nok helt oppe at ringe, da hun fik at vide, at hun er gået videre.
- Jeg blev meget overrasket og samtidig meget beæret over at blive udvalgt blandt så mange deltagere, siger Emma Bastrup Kreutz Nielsen, der blev hevet ind til casting hos Louis Nielsen i Køge.
Ligesom de øvrige semifinalister har hun allerede fået den første oplevelse, da hun var i København for at blive stylet og fotograferet af den kendte danske modelfotograf Jonas Jensen.
Lige nu nyder den 19-årige Hårlev-pige den danske sommer og livet ovenpå en hård periode med eksamenslæsning, før hun kunne sætte studenterhuen på hovedet efter sidste eksamen på Roskilde Gymnasium.
Derudover har hun netop fået job på en kaffebar i København.
Nu da Emma Bastrup Kreutz Nielsen er kommet gennem nåleøjet og er blandt de 12 sidste i konkurrencen, håber hun naturligvis at nå til finalen.
- Jeg håber at få en god oplevelse ud af min deltagelse, så håber jeg naturligvis, at det er mig, der skal på arbejde i Tanzania. Jeg kan rigtig godt lide, at konkurrencen handler om et velgørende formål, siger hun.
Om Emma Bastrup Kreutz Nielsen går videre til finalen og endnu længere, kan kun tiden vise. Finalisterne bliver afsløret i begyndelsen af august, og finalen afvikles i samarbejde med modehuset Bruuns Bazaar og finder sted onsdag 19. august ved et stort show på Hotel d'Angleterre i København med direktøren for Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week, Eva Kruse, som vært.
Følg konkurrencen og læs meget mere om den på www.facebook.com/louisnielsen.
pm