I vaskeægte turistbus rundt om Præstø Fjord
TURISME: Tirsdag den 7. juli blev Fjordexpressen indviet – den eneste sjællandske turistbus uden for København.
Feddet og Præstø har dermed fået deres helt egen fjordrundfart, når bussen hver sommer skal transportere turister rundt om Præstø Fjord i en vaskeægte dobbeltdækker-turistbus.
Det er også muligt at hoppe på bussen til H.C. Andersens Verden, som hver sommer åbner dørene til et eventyrligt univers for alle aldre.
Turistbus-konceptet kendes også fra udlandet, men nu kommer Sydsjælland med Fjordexpressen, hvis tag kan rulles væk, så turisterne kan sidde foroven og nyde udsigten til Præstø Fjord.
Indvielsen af Fjordexpressen fandt sted med afgang fra Adelgade 20 i Præstø.
Fra onsdag den 8-. juli kan alle prøve den nye turistrute. Cyklister kan medbringe cykel for 10.
Læs mere og se tider og priser på www.fjordexpressen.dk.
Fjordexpressen er blevet til i et samarbejde mellem Præstø Handelstandsforening, Møns Bank v/Flemming Jensen og Arne Jørgensen, VisitSydsjælland-Møn, Feddet Camping og en initiativgruppe bestående af Jungshoved Præstegård, firmaet Tømrermester Madsen v/ Anders Madsen, Jakob Helles samt Lisbet Hebo fra Hebo Interiør, forklarer Mette Burmeister fra Visit Sydsjælland-Møn.
Se også www.vism.dk.
pm