Hvem skal have gælden eftergivet?

Jørn Dohrmann
Medlem af Europa-Parlamentet for DF
Drenderupvej 30, Vamdrup

Dansk landbrug har det svært i disse år. Ruslands-krisen kradser, og danske embedsmænd overimplementerer de EU-regler, som Dansk Folkepartis fire medlemmer i Europa-Parlamentet ellers prøver at gøre så lidt skadelige for landbruget som muligt.
Den samlede cocktail betyder, at nogle danske landmænd lider under en gældsbyrde, de aldrig vil kunne betale.
Nu kan man så læse i medierne om store landbrug, der får eftergivet gælden, hvilket umiddelbart lyder sympatisk. Alligevel vil jeg tillade mig at sætte spørgsmål ved det fornuftige i denne måde. Der skal være ens rammevilkår - også når vi taler om gæld. For skal små brug, hvor man har sat tæring efter næring, også have eftergivet gælden? Det er der vist ikke nogen, der regner med?
Jeg kender masser af dygtige landmænd, der har disponeret fornuftigt, og denne gruppe kommer til at betale gildet. De skal jo stadigvæk betale stigende bidrag og renter - finanssektoren vil altid kradse det ind, som de eftergiver et andet sted. Landmænd og banker skal naturligvis finde løsninger, jeg påpeger blot, at der er en gruppe, der kommer til at betale regningen.
Som jeg ser det, burde det være den dygtige, effektive landmand, der fik gælden eftergivet, i stedet for den med mest gæld, men sådan spilles spillet ikke. Hvordan vil bankerne nogensinde gøre eftergivelse retfærdigt? Og er signalet nu - bare gå ud og tag store risici og brug løs som Grækenland?