Fortsæt til indhold

Tre små cyklister på tyvetogt

Arkiv
Arkiv

Tre cyklister på færd tyve minutter over tre om natten mellem mandag og tirsdag vakte en politipatruljes interesse. Den interesse delte de tre cyklister overhovedet ikke, da de forsøgte at stikke af fra politipatruljen. Det lykkede for de to af dem, men den tredje smed cyklen og forsøgte at løbe fra politiet. Det kunne han ikke. Den fangede cyklist er en 21-årig mand uden bopæl. I hans rygsæk fandt politiet flere ting, der ikke tilhørte den 21-årige. Blandt andet et stempel, hvor firmanavnet Superdæk var tydeligt fremhævet. Da en politipatrulje tjekkede Superdæk på Darupvang, viste det sig, at der havde været indbrud.