JF-fabrikken lukker i Sønderborg
Kongskilde flytter produktionen fra Sønderborg til Polen
Mikkel Hansen
Kongskilde flytter produktionen fra Sønderborg til Polen, og det betyder, at cirka 130 ansatte på JF Fabrikken mister deres arbejde.
Flytningen sker for at forbedre driften, oplyser Kongskilde.
Der er ifølge virksomheden ikke udsigt til forbedringer på det internationale marked for landbrugsmaskiner.
"Vi er kommet langt i turnaround-processen, men vi ser en stor mulighed for forbedring ved at flytte produktionen fra Sønderborg til Polen, hvor vi har en mere moderne fabrik," siger Ole Gade, direktør i Kongskilde.