Leg på Færgegården
Leg med på Frederikssund Museum d. 14-15. juli samt 21-22. juli. Alle dage mellem kl. 11-14. Der er gratis adgang for børn og unge under 18 år.
Findes der noget bedre en at lege? Nej, det tror vi ikke her på Frederikssund Museum. Børn har i hvert fald til alle tider, og de ved jo bedst, leget som en del af hverdagen. Og selvom legene selvfølgelig har ændret sig over tid, og legetøjet ikke længere kun er en pind. Så er formålet i høj grad det samme nemlig en blanding af sjov, læring og samvær med vennerne.
Frederikssund Museum vil gerne invitere dig med på en tur gennem legens historie. Der skal både gås på stylter som din oldefar, leges med hula-hopring som din bedstemor og springes i elastik, som dine forældre gjorde det i 1980'erne. Så har du lyst - så kom og leg med.