Gode jobmuligheder med dårlige tænder
For 30 år siden forventede man, at professionen klinisk tandtekniker ikke ville eksistere i dag. Alligevel skønner klinikchef Pia Senika fra Tandprotetikeren i Algade, at hver femte i Roskildeområdet nu har en hel- eller delprotese i munden. Tallet ventes at være på mindst samme niveau i de kommende år, fordi vi bliver ældre, og fordi mange unge har dårlige tænder.
– Vores branche har et stadigt stigende behov for gode hoveder og hænder, siger Pia Senika.
- Selvom der er nul arbejdsløshed, er det langt sværere end tidligere at finde kvalificerede elever.
- Det gør tandteknikerfaget til en mere attraktiv karrierevej end tidligere. Nu vil vi styrke vores fremtidige muligheder for rekruttering med et komplet uddannelsesprogram, der skræddersyes til den enkelte elev.
Uddannelsen som laboratorietandtekniker tager mellem fra fire år til fire år et halvt år. Man skal have afsluttet 9. eller 10. klasse med et minimum i karakteren 02 i dansk og matematik.
Vil man videreuddanne sig til klinisk tandteknikker, tager det to år mere.
ja-