Formand trækker sig fra Køge Handelsstandsforening
Arkiv
KØGE: I forbindelse med bestyrelsesmødet torsdag den 9. juli i Køge Handelsstandsforening meddelte formand Jørgen Petersen, at han som følge af hans sag med Køge Medie Center/Politiken så sig nødsaget til at trække sig fra bestyrelsen og dermed formandsposten i Køge Handelsstandsforening,
- Bestyrelsen har taget Jørgen Petersens meddelelse til efterretning, og skal naturligvis beklage, at foreningen fremadrettet ikke kan gøre brug af Jørgens store arbejdskraft, siger aktivitetschef Vicky Dong Jensen, Køge Handelsstandsforening.
Foreningens næstformand, advokat Søren Storgaard, er konstitueret som ny formand frem til næste bestyrelsesmøde tirsdag den 4. august 2015, hvor bestyrelsen på ny vil konstituere sig, oplyser Vicky Dong Jensen.
pm