AC/DC kommer med kaos
Arkiv
Arrangørerne bag AC/DCs koncert på dyrskuepladsen onsdag 15. juli forventer trafikale kaostilstande før og efter musikken. De regner med, at der kan opstå mange timers kø, og de opfordrer derfor bilister til at tage af sted i god tid før koncerten og regne med en lang rejsetid på hjemvejen. For at mindske trykket på vejene mener arrangørerne, at koncertgængerne vil gøre klogt i bruge trafikradioen til at orientere sig om situationen og desuden tænke i alternative ruter. De opfordrer også til, at man bruger offentlig transport, hvis det er muligt. Mere information kan findes på www.acdciroskilde.com.