Fortsæt til indhold

“Husk reglerne når du planlægger Høtteoptog”

Husk på love og regler når du forbereder dig, lydder det fra VBI

Arkiv
Peter Rasmussen

Optoget under den årlige byfest, Vojens Høtte, er noget unikt og fantastisk, som år efter år trækker tusinder af publikummer til. Og står det til arrangøren, Vojens Bold & Idrætsklub, bliver 2015 udgaven ikke nogen undtagelse.
“Igen i år har vi en ambition om, at optoget torsdag aften skal blive det bedste og største optog nogensinde og derfor håber Høtteudvalget at der kommer deltagere fra hele kommunen som også vil deltage i vores fest efter optoget,” lyder det fra Ove Soltendick fra udvalget. Han forudsér et par udfordringer i år.
“Der bliver spillet champions leauge ishockey samtidig i SE Arena, så der bliver maksimalt pres på parkeringsområdet ved hallerne. Kun de aller nødvendigste biler bliver lukket ind, så parker et andet sted eller - hvis I kan - gå ned til hallerne,” lyder det fra Ove Soltendick.

Pas på publikum

“Antallet af køretøjer skal helst begrænses og der gøres opmærksom på, at køretøjer i optoget skal være indregistrerede og have 90 cm høje sider, hvis man skal opholde sig på dem. Dette gælder også minitraktorer. Øvrige køretøjer vil blive afvist,” advarer arrangøren, som fortsætter:
“Politiet vil være på pladsen når optoget starter og tjekke op på om alt er OK.”
“Hvis man alligevel kommer med et stort køretøj, er det vigtigt at man selv medbringer et par folk, som kan gå ved siden af ned gennem byen. Tænk på de mange mennesker, der står langs ruten. Det ville være skrækkeligt, hvis noget skulle gå galt,” lyder det.

Stor fest bagefter

Efter optoget er der, traditionen tro, stor fest med fællesspisning i ét af høttens store telte.