“Fordi man har fået en ting én gang, så berettiger det ikke til at få det i al evighed”

I skriver til Henrik, at "Formålet med samtalen er at vurdere, om der er sket ændringer i din funktionsevne, og om du fortsat er berettiget til at modtage ledsagelse." Henrik er født med sin hjerneskade og skal dø med sin hjerneskade. Hvad er ændret?
"Vi har fået en afgørelse fra Ankestyrelsen, som siger, at hvis man kan finde rundt i nærmiljøet, så er man faktisk ikke berettiget til en ledsagerordning. Man er ikke berettiget, fordi man skal på ferie to gange årligt. Det er praksis på området, der er ændret. "

Henrik har et brev fra 2011, hvor I skriver, at han har en vedvarende hjerneskade, som gør, han er berettiget til ordningen. Nu giver I så afslag, da I siger, han kan færdes i nærmiljøet. Det har jo aldrig været problemet, og heller ikke det, han har brugt ordningen til. Hvordan kan I pludselig lave det om?
"Jeg vil tro, der er kommet en ankestyrelse-afgørelse, som vi er blevet opmærksom på, og som gør, at vi ændrer praksis. Vi indretter os hele tiden efter, hvad Ankestyrelsen siger. Og så kan man pludselig få frataget noget, som man tidligere har haft."

Så man kan bare tage noget fra den ene dag til den anden?
"Det kan man godt. Fordi man har fået en ting én gang, så berettiger det ikke til at få det i al evighed. Hvis en person ikke har kunnet færdes i nærmiljøet, og vi har trænet vedkommende op til det, så er det i min verden kun godt, at man bliver mere selvhjulpen og dermed kan nogle flere ting uden hjælp fra andre. Det kan jo så medføre, at man kan blive frataget sin ledsagerordning, da man så har nogle færdigheder, man ikke havde tidligere."

Henrik kan jo tage bussen til og fra arbejde. Udfordringen er, at han eksempelvis med sin nedsatte finmotorik ikke kan gå på et vådt svømmehalsgulv, når han skal i varmtvands-bassiner for at få sine muskler til at slappe af på grund af de spastiske lammelser. Det har I bevilget ham ledsagelse til i fem år uden at nævne "færdes i nærmiljøet", så det har vel reelt ikke noget at gøre med dét?
"Neeej, ikke sådan helt umiddelbart."

I skriver i afgørelsen, at "de timer, som du har opsparet, vil bortfalde dags dato." Det er timer, som Henrik har opsparet siden september og dermed givet afkald på sin ordning, fordi han vidste, han skulle bruge dem på en ferie til Sverige i denne uge. Hvorfor gør I det?
"Det er jo logisk, hvis han ikke har ordningen mere."

Undskyld mig, men det synes jeg ikke. Han har opsparet de timer, mens han havde ordningen, og så skriver I den 13. januar 2015, at han får afslag på en fortsat bevilling af sin ledsagerordning, og i øvrigt så borfalder de opsparede timer?
"Det skal vi gøre. Hvis man ikke er omfattet af paragraffen, kan man jo ikke udføre det."

Men det var han jo altså, da han opsparede dem?
"Ja, men det må vi ikke."

Hvorfor?
"Det må vi simpelthen ikke. Der skal være en ordning i gang. Der er også mange, som kun bruger ledsagerordningen fem timer i måneden, og så vil de måske altid have 90 timer stående. Og så kommer vi jo aldrig ud af det.”

Så Henrik har opsparet ledsagertimer siden september i god tro, og han har bestilt en ferie, hvor han kan komme i sauna og varmvandsbassiner dagligt, og dem tager I så med et fingerknips. Mener du, I kan det?
"Ja, det gør jeg. Men har han, som du siger, købt og betalt noget, så vil jeg godt medgive, at det kan vi ikke være bekendt. Det vil jeg lige se på. Vi kunne jo godt lige spørge, om han havde noget planlagt indenfor den nærmeste fremtid. Der er også noget, der hedder, at man skal være ordentlig."

I skriver desuden, "Din mor fortæller om de udfordringer, som du har i dagligdagen. Trods disse udfordringer klarer du dagligdagen med håndsrækninger og hjælp fra andre. Håndsrækninger i hjemmet må en ledsager ikke hjælpe med, hvorfor der ikke kan lægges vægt på disse oplysninger i forbindelse med opfølgningen af din ledsagerordning." På mig virker det som om, at man næsten straffes for at klare sig selv?
"Det kan jeg godt følge dig i, når du siger, hvordan du oplever det. Det har noget at gøre med, hvordan vi formulerer os, og det vil jeg kigge på."

Henrik har fået et brev i 2011, hvor I skriver, I vil se på ordningen om to år. I 2013 får han så et brev, der siger, I må udskyde det et år. Nu har I så kigget på ordningen, og tager den fra den ene dag til den anden fra ham. Hvad er meningen med det?
"Sandheden er, at vi ikke har haft tid til at se på det før."

Så det er ikke blevet udskudt, fordi der nu skal spares nogle penge?
"Nej, det har intet med det at gøre. Overhovedet ikke."

Hvorfor har I i øvrigt vedlagt et eksempel fra 2001 med en pige med downs syndrom, der også har fået afslag?
"For at fortælle, hvorfor vi ændrer praksis. Når man har modtaget en ydelse i fem år, og vi ikke længere bevilger den, skal man da have en forklaring."