Fortsæt til indhold

“Det er meget uheldigt”

Arkiv
Arkiv

Læserbrev: Udvalgsformand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget Henrik Vallø skriver:

I forbindelse med en gennemgang af de sager, Esbjerg Kommune har omkring ledsagerordninger, har kommunes sagsbehandlere vurderet, at Henrik Hamann Nielsen ikke længere er omfattet af ordningen, hvorfor hans 15 månedlige ledsagertimer ikke længere kan bevilges.

Der er ingen tvivl om, at sagen om Henrik er en rigtig ærgerlig en af slagsen, og jeg kan godt forstå, at han er godt og grundig træt af, at han har mistet sine optjente timer. Her kunne man med fordel have givet et varsel i noget bedre tid, så Henrik havde fået muligheden for at bruge sine optjente ledsagertimer. Det er meget uheldigt og selvfølgelig også noget, vi vil kigge på i vores fremtidige procedurer i sager af denne karakter, så det ikke sker igen.

Lige netop i Henriks sag er det i mandags blevet besluttet at forlænge bevillingen til 31. januar, så han nu får muligheden for at bruge sine optjente timer. Derudover har vi har taget initiativ til et møde med Henrik og hans familie den 5. februar for at finde en løsning for Henriks situation.

Udvalgformand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget Henrik Vallø.