Trunte klarede opgaven trods varmen
Lige hjemkommet fra ferie blev Trunte og dens ejer Flemming Cornelsen sat på opgave.
Bahne Gerthsen i Rødekro havde tabt sit ene høreapparat, da han var i gang med at beskære buske. Dette skete søndag, men Trunte var på ferie og kom først hjem torsdag aften og blev kontaktet fredag middag.
Selv om temperaturen var høj i middagssolen klarede Trunte opgaven på under 10 minutter.
Aktiv i tjenesten
Trunte og Flemming Cornelsen er medlem af Danmarks civile Hundeforenings eftersøgningstjeneste og har klaret mange opgaver i de 5 år den har været aktiv inden for denne tjeneste.
I Aabenraa civile Hundeførerforening er der yderligere to hundeførere, der er medlem af denne tjeneste, nemlig Pia Hinze og Birgitte Jensen.
Hvis man får brug for hjælp er det gratis at tilkalde disse hundeførere, man betaler blot kørepenge. Man finder dem på foreningens hjemmeside.