Fortsæt til indhold

EM-guldvinder hyldet

Arkiv
Arkiv

Ida Axø fra Fredericia blev onsdag hyldet for sin guldmedalje, som hun hentede hjem fra EM i taekwondo. Ida, hendes klub og familie var inviteret på Meldahls Rådhus, hvor 2.viceborgmester Ole Steen Hansen (S) og idrætschef Keld Vestergaard satte ord på hendes præstationer. “Vi er stolte af dig,” lød det.
“Fredericia Eliteidræt er stolt af dit resultat. Sidste år var du en del af et team, der vandt VM bronze i oktober i Mexico og nu så kronen på værket med EM guld i
Serbien. Det er godt at se, at talentudviklingen giver pote,” lød det blandt andet fra Keld Vestergaard, som også slog fast, at Ida Axø er en målrettet pige, som ikke spilder tiden, når det handler om at udvikle sit talent.
“Fredericia Kommune er stolt at din præstation og af, at du har markeret os som idrætsby på international scene,” lød det blandt andet fra Ole Steen Hansen.
Også Fredericia Teakwondo Klub fik pæne ord med på vejen for sit arbejde med og for de lokale talenter. Og for altid at være åben for nye med interesse for sporten. Også når det handler om Sommersjov i ferien.
Ida Axø er blandt de nominerede til Lokalavisens store talentpriser. De to priser på hver 25.000 kroner uddeleles senere i år.

Ida Axø med sin EM guldmedalje.