Fortsæt til indhold

Historisk koncert med Frk. Jensen og Co

Også i år er der historiske sommerkoncerter på bymuseet i Slotsgade

Arkiv
Peter Rasmussen

Den velspillende trio fra Haderslev, Corde di gioia - Strings of Joy, er ved at etablere sig som en anerkendt navn - også udenfor landets grænser.
Således har trioen for nyligt været inviteret til Skt. Petersborg og snart venter et ophold i England forude. Men forinden gælder det en god sommertradition på hjemmebane i Haderslev, de historiske sommerkoncertter, som finder sted på Bymuseet i Slotsgade.
Det er sjette år i træk, at sopranen Maria Johannsen og døtrene Anna på Cello og Giuly på violin giver disse koncerter, som ud over musikken rummer morsomme overraskelser.
Dette års koncerter har premiere den 31. juli og årets hovedpersoner er Brahms, Bismarck og Frk. Jensen - sidstnævnte er kendt som vore allesammens barndoms kogebogsforfatter. Hvordan det hænger sammen - ja det må man købe billet for at finde ud af, med mindre man er så heldig at vinde i den billetkonkurrence, som bymuseet og Corde di gioia har lavet.
Efter premieren den 31. juli klokken 19.30 er der koncerter den 7. og 14. august klokken 19.30. Koncerterne varer ca. til klokken 21.00. Der er mulighed for at tilkøbe en historisk menu, som kan nydes fra klokken 18.30. Denne menu leveres af Slagter Vollstedt. Billetsalget går allerede lystigt, så man skal skynde sig at bestille billetter og menu. Det kan man gøre på telefon 7453 0858 og på mail ehlerssamling@museum-sonderjylland.dk

Vind billetter

Bymuseet og Corde di dioia udlodder to billetter til koncert, historisk menu samt et glas vin ved premieren den 31. juli. For at kunne vinde præmien skal du løse gåden og maile svaret til denne adresse: historisk.koncert@gmail.com senest den 26. juli. Vinderen får omgående direkte besked. Svar på denne gåde:
Hovedpersonerne i årets koncert er:
A: Brahms, Bismarck og Frk. Jensen
B:Brahms, Bismarck og Kirsten Hüttemeier
C: Brahms, Bismarck og Ulf Pilgaard

Frk. Jensen rumsterer i køkkenet.