Fortsæt til indhold

Konservatoriebands indtager Ribe Jazz Festival

Arkiv
Arkiv

Det er efterhånden blevet en tradition, at Ribe Jazz Festival øremærker en scene til konservatoriestuderende fra Syddansk Musikkonservatorium, og i år er ingen undtagelse.

Lørdag lægger Café Valdemar i løbet af dagen scene og gårdhave til syv bands med rødder i konservatoriets rytmiske uddannelser i henholdsvis Esbjerg og Odense, og derudover vil der forinden lyde elektroniske toner i byens gågade. Som en ekstra bonus har festivalen i år inviteret tre musikere fra Benin, som, foruden egne koncerter, skal indgå i nogle af de konservatoriestuderendes projekter og inspirere og udfordre deres typiske lyd. Foruden det afrikanske islæt bliver dagen præget af et alsidigt program – fra melodisk jazz til elektroniske eksperimenter over ballader og rock. Det hele er med – og det er gratis.

Program: Gågaden: 11.00: Basement Audio. Café Valdemar: 14.00: Villads Aalling Group, 15.00: Mikkel Möglich Kvartet, 16.00: Mad Magpie, 17.00: Let's Go East, 18.00: Martin Lau Ensemble, 19.00: Lagoon At Noon og 20.00: Anelogi.