Bilister generet af laser fra lejlighed
Laserlys fra en lejlighed i Horsens generede i nat flere bilister
Arkiv
Der blev i nat lyst med laserlys fra en lejlighed ned på tilfældige bilister på Kattesund i Horsens.
Det fortæller Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti, som oplyser at politiet fik anmeldelsen klokken 01.20 fra en person, der ikke kunne se, hvor laserlyset præcist kom fra.
Da politiet var nede ved området, kunne de ikke se laserlyset og kunne derfor ikke finde ud af, hvem der tidligere havde generet bilisterne.
Horsens Lokalpoliti opfordrer folk til at lade være med at lyse med laser, da det kan ende meget galt.