Fortsæt til indhold

Danmarks første tusmørke-aften Airshow

Fredag den 14. august i forbindelse med det årlige Roskilde Airshow i Tune

Arkiv
Arkiv

AIRSHOW: Roskilde Airshow er i år udvidet med én dag og starter en fantastisk weekend fredag den 14. august med Danmarks første tusmørke Airshow. Lørdag den 15. og søndag den 16. august følges der så op med et flot sammensat Airshow med fly fra store dele af Europa.
Roskilde Airshow har gennem årene vokset sig større og større og er stolte af i år at kunne præsentere det hidtidig flotteste Airshow i Roskilde Lufthavn til august med over 70 deltagende fly fra 12 lande.
Fredag den 14. august åbnes dørene kl. 16.00 for Danmarks første tusmørke/aften Airshow, hvor der frem til kl. 20.30 bliver lejlighed til at se de fly, der allerede er ankommet til weekendens Airshow. Kl. 20.30 starter så tusmørke Airshowet med Twister Aerobatic fra England, og Johan Gustafsson fra Sverige.
Fra Danmark deltager der 6 RV hjemmebyggede fly "Rvator" med flot formationsflyvning samt faldskærmsudspringere med lys og røg. Aftenen afsluttes med fyrværkeri. Det bliver garanteret flot!
Ved weekendens Airshow kan man bl.a. opleve Royal Jordanian Falcons med formationsflyvning, SOLOTÜRK F-16 fra Tyrkiet, Swiss Air Force med Super Puma helikopter, Euro Fighter fra flere lande, Catalina fra England og Team Orlik med 8 fly fra det polske flyvevåben. Anden Verdenskrig fly er repræsenteret med Spitfire, Mustang, ME109 Messerschmidt og YAK3 fra henholdsvis Sverige, Tyskland og Holland. Herudover præsenteres en masse andre spændende fly.
Kort sagt, der er lagt op til et brag af et Airshow for hele familien, hvor der ud over flotte fly i luften også bliver masser at se på jorden. Og så byder weekenden også på swingende musik fra 40'erne og 50'erne med Sgt. Wilson Army Show, F-16 simulator, tivoli for de små, mad og udskænkningsboder samt mange spændende udstillingsstande.
Læs mere på www.airshow.dk.
pm