Ian har fundet sin rette hylde

Ian Hansen fra Fredericia har været igennem en stribe af nedture, som de færreste kan forestille sig. Men i dag er han landet på begge fødder.
“Jeg har drukket og taget stoffer. Hvis ikke det var for min storesøster, er det ikke sikkert, at jeg havde været her i dag,” siger Ian og tilføjer, at han er stolt af sin søster.
“Jeg har haft psykiske problemer og drak rigtig meget. Så en dag fortalte min søster, at hun skulle have en søn. 'Hvis du vil se ham, skal du ud af misbruget' sagde hun. Det ville jeg gerne. Og så hentede hun al min sprut og alle stofferne og skyllede det ud i toilettet. Hun kendte mig og fandt alle mine hemmelige lagre. Derefter tog jeg en kold tyrker. Det varede omkring et år, før jeg igen kunne være mig selv. Men det lykkedes. Det er jeg stolt af,” fortæller Ian.
I løbet af samtalen sætter han mange gange ord på sin stolthed. Måske fordi han gennem mange år ikke havde noget at være stolt af.
“Jeg havde også store problemer med mit temperament, som fik mig til at give folk en på hovedet. Men det har jeg fået styr på nu. Det er jeg stolt af,” siger han.

Ud at arbejde

Allerede som stor dreng fik Ian hård besked af sin far.
“Han sagde, at det var en fejl, at jeg var blevet født. Dét gjorde ondt,” siger Ian.
Nu har han fået et godt forhold til sin far.
“Han henvendte sig selv, da jeg begyndte at få styr på det hele. I begyndelsen var jeg afvisende. Det skulle jeg ikke have været. Men i dag har vi det kanon sammen. Vi tager ud at fiske sammen, bare mig og ham. Det er rigtig dejligt,” siger Ian.
I otte-ni år gik Ian mere eller mindre inaktivt på kontanthjælp. Men sidste år kom han ud i et minifleksjob på bofællesskabet Kobbelgården. Her gik han ture og hyggede med beboerne. Men nu nøjes han med at stå for lidt rengøring på gangene og hyggesnakke med de beboere, der har lyst.
“Der er især én, som ved alt om amerikanerbiler. Den slags går jeg også selv lidt op i, men han ved bare alt,” siger Ian.
Om aftenen arbejder han på golfbanen, hvor han med en specialtraktor samler bolde sammen på øvelsesbanen.
“Det tager et par timer, hvor jeg kan nyde luften og solnedgangen. Næsten hver gang ser jeg harer, der kommer løbende. Og rådyr, der står og ser på mig,” siger Ian, der føler, at han endelig har fundet sin hylde.
“Jeg arbejder 10-15 timer om ugen. Nu føler jeg mig klar til et rigtigt arbejde. Jeg er ordblind og skal lige have vist tingene et par gange. Men så er jeg også klar,” siger han.