BabySam i Køge testbutik for nyt spændende koncept
KØGE: Der er sket meget hos BabySam i Køge i forårs- og sommermånederne.
I marts måned flyttede flyttede butikken nogle få hundrede meter – fra Galoche Allé 7 til nye lokaler i Galoche Allé 20 i Den Hvide By i Køge, og pr. 15. april blev der ansat ny varehuschef, Jan Villesen, der har stor erfaring indenfor detailhandel branchen. Efter i en årrække at have været ansvarlig for 16 BIVA-butikker og efterfølgende nogle år hos MyHome, tog Jan Villesen, der er bosat i Dalby ved Haslev med hustru og to børn, springet ind i en helt ny verden med babyudstyr.
- Med flytningen til de nye lokaler fik vi, synes vi selv, skabt et indbydende og for kunden mere overskueligt udstillingslokale, hvilket vi også kan mærke kunderne sætter pris på, siger Jan Villesen til Lørdags-Avisen.
Flytningen og ny varehuschef er ikke det eneste nye hos BabySam i Køge, der også er blevet testbutik for et nyt og meget spændende koncept, som kunderne allerede har taget godt imod.
- Vores koncerndirektør Jeanette Aaen fik på en inspirationstur til USA bl.a. idéen til inspirationsskærme. Idéen blev vindereudviklet og nu har det udmøntet sig i, at vi her i Køge er blevet testbutik for samtlige 27 BabySam butikker i Danmark, hvilket vi da er rigtigt stolte over, fortæller Jan Villesen.
Konceptet kort og godt ud på, at vi her i butikken har fået fire gigantiske Ipads hængt på væggen med touch screen. I forbindelse med skærmene findes et udvalg af barnevogne, autostole, babyseler og klapvogne, så kunden kan studere varen nærmere og fysisk afprøve kvaliteten af det enkelte produkt. Via skærmen kan kunden så selv ”bygge” videre på den udvalgte vare, delt op efter leverandør, både hvad angår farver, stel, pris o.s.v. – til levering inden for en uge. Selvfølgelig står butikkens personale klar med råd og vejledning hvis dette ønskes, fortæller Jan Villesen.
De fire gigant Ipads har fået selskab i butikken af tre små skærme med video, ligesom der er bag diskene er en inspirationsskærm med spændende aktuelle informationer til kunderne.
- Skærmene blev taget i brug den 1. maj og er allerede blevet en succes, siger Jan Villesen.
BabySam blev etableret i 1973 og er Danmarks største kæde for babyudstyr med som nævnt 27 detailbutikker samt institutionssalg og webshop.
- Vores medarbejdere er certificeret i rådgivning og tilbyder vores kunder personlig rådgivning med ansvarlighed og faglighed i højsædet. BabySams leverandører bliver valgt ud fra principper, som bl.a. ansvarlighed, etik, miljø, sikkerhed og høj kvalitet, fortæller Jan Villesen.
Se også www.babysam.dk.