Lange fingre fra oven
Arkiv
Ved at kravle op på taget af et firma i Gadstrup lykkedes det ukendte gerningsmænd at gennemføre et indbrud uden at tiltrække sig opmærksomhed. Indbruddet skete på et tidspunkt i løbet af weekenden mellem 17. og 20. juli i en erhvervsbygning på Syvvejen. De ansvarlige fik adgang til en lagerbygning, hvorfra de neglede et ukendt antal bor og en fræser. Virksomheden er udstyret med en alarm, der har bevægelsessensorer, men tyvene viste tilsyneladende, hvordan man undgik disse.