Møbelforretning har fået god start i Sønderborg
MyHome er glæde for at være tilbage i Sønderborg
Sønderborg fik en ny møbelforretning, da My Home for nogle måneder siden slog dørene op til en ny butik i Sønderborg.
Der har også tidligere været en My Home-butik i Sønderborg. Den lå en kort periode på Stenager.
"Der lå vi gemt af vejen, men nu har vi fået de helt rigtige lokaler," fortæller Lars Peter Flebbe, der bemander butikken sammen med Anja Petersen.
Den nye forretning ligger i Sønderborg Øst på Grundtvigs Alle, lige over for El-Giganten.
"Nu har vi fået den helt rigtige beliggenhed med en meget synlig placering i Sønderborg. Det er en moderne og lys butik, og lokalerne passer fint til vores sortiment," siger Lars Peter Flebbe.
Sønderborg var en af fem nye filialer, som MyHome åbnede i Danmark.
MyHome, der har forretninger over hel landet, åbnede for nyligt fem nye filialer i landet.
"Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra tidligere kunder, der er glade for at vi er tilbage i Sønderborg, og at vi har udvidet åbningstiden, så der er åbent alle dage."
Kunderne er især dem, der flytter til og fra hus.
"Der er en stor generation, der i disse år flytter fra hus til lejlighed samt mange yngre, der flytter i hus for første gang. Men vi har møbler til alle aldersgrupper i hele sortimentet."