Fortsæt til indhold

Bobler holder brandmænd væk

I løbet af den næste måned kommer brandmændende. Men boble-hegnet er klar

Arkiv
Peter Friis Autzen

En brandmand kan ødelægge dagen for en badegæst. Og hvis man er rigtig uheldig, kan mødet med en brandmand ødelægge flere dage.
Men på Østerstrand i Fredericia har man gjort sig gode erfaringer med et boble-hegn, der kan holde goblerne ude.
Producenten, RS Coastcare kalder for et boble-gardin. Sidste år blev det monteret mellem badebroerne på Østerstrand. I første omgang som et forsøg.
“Og forsøget gik godt. Det viste sig, at boblerne effektivt holder goblerne ude,” siger Steen Hjorth Andersen fra RS Coastcare.
Til gengæld viste forsøget med et net i vandet at være forbundet med problemer.
“Folk syntes, at nettet var ulækkert. Samtidig er det jo en fysisk forhindring i vandet. Og endelig kræver det en del vedligehold,” siger Steen Hjorth Andersen.
Boble-gardinet er ikke tændt hele tiden.
“Det er meningen, at boblerne skal tændes, når der er gobler i farvandet. Og eksperterne forudser, at der kommer rigtig mange i løbet af august,” siger Steen Hjorth Andersen.

Boble-hegnet fungerer ved, at en kraftig slange med huller ligger på bunden og fyldes med luft. Det tændes, når der er brug for det.