Fortsæt til indhold

Fiat 500 strækker sig for familierne

Arkiv
Arkiv

DESIGN OG KØREGLÆDE: Opfyld familiens behov for masser af plads, stort bagagerum og god motorkraft uden at gå på kompromis med design og køreglæde. Fiat 500L Living er det praktiske medlem af den ikoniske 500-familie og kommer med et bagagerum på 630 liter, god plads til 5 passagerer og endda med mulighed for syv. Bilen har 105 hestekræfter og fås til en fordelagtig sommerpris.
Flot design, elegante linjer og italiensk køreglæde er måske ikke præcist det, man forbinder med en rummelig og kompakt familiebil til en skarp pris. Det er ikke desto mindre tilfældet, når det gælder Fiat 500L Living, der netop nu fås i udgaven med 105 hestekræfter til bare 199.990 kr.
Det gør den til det oplagte valg for familier, der er på udkig efter en MPV, hvor man får rigtig meget plads for pengene.
- Hos Fiat mener vi, at familiebiler sagtens kan være både en fornøjelse at køre i og se på. Med 500L Living har vores designere og ingeniører skabt en bil, hvor der ikke alene er godt med plads og højt til loftet. Den forener også vores italienske design-DNA med alle de krav, der stilles til moderne familiebiler i form af rummelighed og bekvemmelig både i hverdagen og på ferier, siger Steffen Holm, der er pressechef hos Fiat Danmark.

Plads til ferien

Står kør-selv-ferien for døren, sørger Fiat 500L Living for, at man slipper for besværet med at finde plads til børn og voksne, kæledyr, bagage og hvad der ellers kommer med, når familien tager på ferie.
Fiat 500L Living er nemlig 20 cm længere end Fiat 500L, og stadig med en totallængde på blot 4,35 meter er det den eneste bil i sin størrelse, hvor man har mulighed for udvide til syv sæder. Prisen for de ekstra to sæder er 15.000 kr., hvilket gør bilen til et interessant alternativ til langt større og dyrere biler med tilsvarende antal sæder.
Bagagerummets 630 liter sikrer, at der er rigelig med plads til både en sammenklappet barne- eller klapvogn, dagligvarer eller kufferter. Med Fiats effektive ”Cargo Magic Space”-system kan bagagerummet desuden let justeres i tre niveauer, så skrøbelige genstande kan adskilles fra de tunge.

Masser af motorkraft og udstyr

Fiat 500L Living leveres med tre forskellige motorer. På benzinsiden leveres 500L Living med den unikke og stærke TwinAir Turbomotor med 105 kraftfulde heste og på dieselsiden kan der vælges i mellem to MultiJet turbodiesel motorer, en 1.3 med 95 hk samt en 1.6 med 120 hk, som også byder på et meget højt drejningsmoment på hele 320 nm.
Fiat 500L Living er designet med fokus på komfort, og alle detaljer er funktionelt udformet. Udover et komplet standardudstyr bl.a. med Fiats uConnect system med touch-screen, Bluetooth® og mediaplayer, kan Fiat 500L
Living bestilles med en mængde ekstraudstyr såsom nye spændende pakkeløsninger med lædersæder og integreret navigation med bak-kamera, der gør bilen endnu lettere at parkere.
Fiat 500L Living fås i en lang række farver, som giver dig mulighed for at gøre din bil ekstra personlig. Du kan vælge mellem 19 forskellige farver, seks forskellige farvekombinationer til interiøret og et utal af forskellige fælge.
pm