Fortsæt til indhold

Børn og ældre hyggede i Moseengens Børnehus

Arkiv
Arkiv

KØGE: Moseengen i Karlemosen i Køge har vandtema i hele sommerferien, hvor der arbejdes med vand og udfordrer børnene på forskellige måder.
- Vi tager ture til stranden, hvor børnene undersøger og eksperimenterer med naturmaterialer, vi laver vandbane med skibe, afprøver ting der kan flyde/synke, vandfarver og vandmaling, hvor børnenes fantasi og kreativitet kan udvikles, fortæller Moseengens Børnehus' leder, Hanne Hildebrandt.
En af dagene på legepladsen, lavede alle børn store sæbebobler, da en gruppe personer fra Ølby Ældrecenter, kom forbi og blev nysgerrig på den glade leg, der var på institutionen.
Personalet inviterede gruppen indenfor og det blev en rigtig god oplevelse for både børn og ældre.
Både børnene og de ældre fik sammen glæde og hygge omkring sæbeboblernes forunderlige magi i luften. Der blev mange fælles snakke og grin mellem generationerne.
En god dag og en aftale om et glædeligt gensyn.
pm