Fortsæt til indhold

Ung springrytter fra Tinglev vinder igen

Arkiv
Arkiv

Johanna Gallus fra Tinglev Rideklub fik en rigtig fin debut med sin hest Hart Beat's Brakeout ved militarystævnet i Sønderskov Rideklub i Aabenraa i weekenden.
Efter at have deltaget i rideklubbens populære og årligt tilbagevendende terrænkursus i løbet af ugen deltog ekvipagen i stævnet med ekvipager fra hele Danmark. I klassen CNC80 cm tog Johanna 1. pladsen med kun 46 strafpoint.
Første gang Johanna startede military, blev hun Sydjysk mester i ponyklassen i 2012.
Holger Holm, formand i Tinglev Rideklub glæder sig over et flot resultat til den unge rytter.
”At Johanna også vinder ved sin debut i hesteklassen i denne krævende disciplin er jo fantastisk. Det viser, at vi i Tinglev Rideklub har valgt rigtigt, når vi arbejder og satser på klubbens unge,” lyder det fra formanden.