Fortsæt til indhold

Tag på ø-hop - på biblioteket

Arkiv
Arkiv

På Fredericia Bibliotek er der hen over sommeren en temaudstilling om de mange danske øer. Her er der samlet et udvalg af bøger og turistbrochurer; så planlægger man at besøge en eller flere af Danmarks øer, er her god mulighed for at finde inspiration.
Udstillingen er garneret med forskellige effekter, blandt andet er det muligt på et større Danmarks-kort uden navne at sætte navn på nogle af de små øer.
Der er selvfølgelig hjælp at hente, hvis man har brug for det.
Der er ligeledes en konkurrence kørende, hvor man skal aflevere svar senest 30. juli, så vil man deltage, skal det snart være.