Fortsæt til indhold

Vejles troldmand fylder 75 år

Arkiv
Af Jacob Hove

Han er kendt som fodboldtroldmanden, men hans rigtige navn er Tommy Brian Troelsen.
Vejle Boldklubs tidligere topspiller og senere kendte DR-vært fylder i dag 75 år.
Tommy Troelsen er født i Nykøbing Mors og startede sin fodboldkarriere i Nykøbing Mors IF, inden han i 1957 kom til VB, hvor han spillede frem til 1968. I sin tid i Vejle nåede angriberen Troelsen at spille 257 kampe og score 130 mål, og han var som 17-årig den yngste spiller i en danske pokalfinale. Hans tekniske evner på banen gav ham navnet Troldmanden.
Han spillede 16 kampe på A-landsholdet og er især kendt for sit hattrick i kampen mod Norge i 1968. I 1960 deltog han i OL i Rom, hvor han også var den yngste spiller på holdet, der vandt sølv.
Den yngre generation vil især kende Tommy Troelsen som vært på Tipslørdag.
Midt i fodboldkarrieren blev der også tid til at uddanne sig som lærer. Det foregik på Jelling Statsseminarium i 1964.
Kilde: Wikipedia