Aabenraa kirkegård er gået på nettet

Historien bag mange af de interessante gravsteder på Aabenraa kirkegård er nu tilgængelig via den moderne informationsteknologi. På kirkegården er der opsat qr-koder ved udvalgte gravsteder. Her kan den besøgende med sin mobiltelefon hvert sted klikke ind på historien bag gravstedet. Samtidig er udgivet en historisk folder, som fortæller om 39 udvalgte gravsteder.

4.500 gravsteder

Kirkegården blev anlagt i 1826, og her findes i dag mere end 4.500 gravsteder. At besøge kirkegården er som at bladre i en historiebog om byens og landsdelens historie. Her er gravsten over kaptajner og skibsværftsejere, som gjorde Aabenraa kendt over hele kloden. Her mindes storkøbmænd og industriherrer og byens solide håndværkerbefolkning. Indskrifter på både dansk og tysk bevidner, at Aabenraa ligger i et grænseland. Her er monumenter fra de slesvigske krige 1848-50 og 1864, og minder over den nationale kamps mænd fra 1840'erne indtil efterkrigstiden. Rundt om på gravstederne mindes unge sønner faldet i begge verdenskrige. Fra Anden Verdenskrig ligger modstandsmænd faldet i Danmarks frihedskamp, nedstyrtede allierede flyvere og hundredvis af tyske flygtninge, som kom til byen ved krigens afslutning.
Qr-koderne findes ved 39 særligt interessante gravsteder og giver nu let adgang til denne brogede historie. Med sin mobilelefon kan den besøgende scanne koden, og straks dukker der en fortælling op, ofte med billede af den begravede. Historierne ligger også på sognets hjemmeside aabenraasogn.dk under 'kirkegården'. Qr-koden findes også i den trykte folder.

Et formidlingsprojekt

Udgivelsen af qr-koderne og folderen er led i et større formidlingsprojekt, som kan vise byens borgere og turister, hvilken interessant historie som gemmer sig bag minderne på kirkegården.
Inden længe opsættes også nye informationstavler ved de tre store indgange til kirkegården.
På sigt kan fortællingen bag qr-koderne udvides med både mere tekst, med flere billeder og med lydfiler.
Projektet er varetaget af sognets kirkegårdsudvalg. Arbejdet med at udarbejde tekster og folder har ligget hos udvalgsformanden, tidligere arkiv- og forskningsleder Lars N. Henningsen.