Narko-bilist på motorvejen
Onsdag formiddag anholdte politiet på motorvejen ved Roskilde en 27-årig kvinde fra Fårevejle i Odsherred for at køre påvirket af narkotika. Vidner havde set, at hun under en overhaling ved Holbæk havde strejfet en anden bil, og politiet fandt også spor efter sammenstødet på hendes vogn. Kvinden havde i forvejen mistet sit kørekort.
SPRUT-KØRSEL I HAVDRUP. En 64-årig mand fra Gadstrup blev onsdag eftermiddag anholdt og sigtet for spritkørsel på Hovedgaden i Havdrup.
SPRIT-KØRSEL PÅ ELVERDAMSVEJ. En 19-årig mand fra Kr. Hyllinge blev natten til torsdag taget for sprit-kørel på Eleverdamsvej ved Kr. Såby.
BRAND I LADE. Onsdag eftermiddag rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i en lade på Tjærebyvej ved Tune. Den blev hurtigt slukket, og der var på intet tidspunkt fare for at den skulle sprede sig. Ilden menes opstået i en affaldsspand, hvori et askebæger var tømt.