Pladsen samler byens historie

- Torvet her samler byens historie gennem mange århundreder. Rundt om os fortæller bygninger og ruiner om tro, magt, penge - og hvem der bestemte i Roskilde. Domkirken er på UNESCO's liste over verdens kulturarv, bl.a. på grund af gravkapellerne med arkitektur fra forskellige perioder, og samme anerkendels fortjener denne plads i lokal målestok. Sådan sammenfattede lokalhistorikeren Lotte Fang Stændertorvets afgørende betydning for Roskildes fortid og fremtid, da hun sammen med byrådsmedlem Kaj V. Hansen onsdag gennemførte en af sommerens mange byvandringer. Trods truende skyer var langt over 100 mennesker mødt frem, og de klarede også en kort byge ved at tage paraplyerne frem et øjeblik, mens de to fortællere uanfægtet fortsatte. Kaj V. Hansen fremhævede mange af sine egne oplevelser som tidligere ansat i Roskildes skattevæsen og valgt medlem af ledelsen for den gamle Roskilde Sparekasse, der tilbage i 1980'erne kom i knibe og måtte fusionere med andre, så det tidligere hovedsæde ved torvet nu er en del af Dansk Bank. Lotte Fang formåede til gengæld at sætte torvets udvikling ind i en sammenhæng og et historisk perspektiv.

Byens hjerteblod

Begge talte om den store ombygning, der skal være færdig inden jul, og som nu skal skabe et helt nyt Stændertorv til gavn for Roskilde. - Stændertorvet er Roskildes hjerteblod, og herfra har byens puls slået gennem 1000 år. Byen har levet af at være sæde for konger og biskopper, men også af sin handel og håndværk - og sådan er det stadig. - Nu kan det være svært at få moderne trafik og behov passet ind i en middelalderbys snævre gader og gyder. Men det skal nok lykkes, så torvet bliver et endnu bedre samlingspunkt og bidrager til, at Roskilde bliver en af de få byer, der stadig har en fremtid i en stadig hårdere konkurrence, sagde Lotte Fang. De to gennemgik planen for det nye Stændertorv, hvor granitfliserne fra Bornholm får forskellig farve, der skal markere de tre tidligere områder: Torvet foran det gamle rådhustårn, pladsen op mod indkørslen til det gule palæ og området, hvor der tidligere lå en boligkarre på den nordvestlige del af pladsen. Den overordnede idé på det nye torv er at få en stor jævn overflade fremfor de mange underlige kantsten på den gamle plads. Nu kan det hurtigt tages i brug til mange forskellige formål, lige fra julemarked til koncerter - mens der stadig skal være torvedag hver onsdag og lørdag, og 50 parkeringspladser bevares.

Magtens rundtur

Stændertorvet er et monument over, hvordan ideer, magt og indflydelse har været fordelt og ændret sig gennem århundreder i Roskilde. Kongemagten flyttede hovedstaden hertil under Harald Blåtand, men hans gamle kongsgård er stadig gemt. Til gengæld findes det gule kongelige barok-palæ, der blev bygget i 1700-tallet på få år med nedrevne sten fra det gamle brændte rådhus på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade. Kongefamilien har jo også gennem århundreder brugt domkirken til begravelser, og Margrethe er nu ved at indrette et nyt kapel til sig selv og Henrik. Kirkemagten, der en gang skabte Roskildes storhed og velstand, genfindes selvfølgelig først og fremmest i domkirken fra 1300-tallet, der er den største gotiske murstens-katedral i Nordeuropa med direkte forbindelse til forbilleder som Chartres i Frankrig, hvor biskop Absalon og hans efterfølgere havde studeret. Den ses også i det gamle rådhustårn, der oprindelig hørte til Sankt Laurentii kirke, hvis ruiner fra middelalderen stadig ligger under torvet. De sikres nu bedre mod nedbrydning af vand, fordi torvet hæves lidt og betonen bliver vandtæt, efter at springvandet også har været flyttet og er blevet sat i stand. Pengemagten ses i de to bygninger på østsiden af torvet. På hjørnet ned til Algade var det Roskilde Landbobank, der er forbillede for Kristen Skjerns Omegnsbank i Matador, men som siden flyttede og blev en del af Privatbanken og nu Nordea. På hjørnet ved Palæstræde lå byens ældste og største pengeinstitut Roskilde Sparekasse, der også købte nabohuset, da kollegerne flyttede. Det er nu regionalt hovedkontor for Danske Bank med en kælder fra 1300-tallet ud til Algade. Kornerup-familiens flotte gamle købmandsgård, hvor nu Boston og Masai har forretninger, viser sammen med nabohuset, hvor Flensborgs Boghandel holder til, den store betydning betydning, som byens handelsfamilier havde.

To rådhuse

Ved siden af, hvor Kaza-butikken nu er, ligger en anden gammel købmandsgård, som den tidlgiere boghandler Per Flensborg har sat i stand. Her boede Roskildes store mæcen Schmeltz, der også fik stor betydning for torvet. Han har nemlig betalt for springvandet, for at gøre Allehelgensgades udmunding i torvet bredere og gav et stort bidrag til det røde rådhus fra 1880, Det bidrog Sparekassen nu mest til - på betingelse af, at husene midt på torvet blev fjernet. Den demokratiske magt har haft hele to huse på Stændertorvet. Før det røde rådhus, der også inddrog det tidligere Duebrødre Hospital op mod domkirken, lå en mindre bygning foran rådhustårnet. Det var opført i 1700-tallet, efter at det gamle rådhus i Algade var brændt. Efter en times intensiv lytten på en kølig sommeraften takkede mange af deltagerne de to oplægsholdere og initiativtagere til byvandringerne for alt det, som de nu havde fået at vide.