Fortsæt til indhold

Mere succes til Sommer Revy

Sønderborg Sommer Revy nomineret i tre kategorier ved Revyerne Revy

Arkiv
Arkiv

Først kom der stjerneregn i form af meget flotte anmeldelser til Sønderborg Sommer Revy, og nu har de samme anmeldere nomineret revyen i tre ud af fire kategorier ved Revyernes Revy.
Sønderborg Sommer Revy er nomineret som Årets Revy. Det har revyen været gange før og modtog prisen i 2008.
Revyens kapelmester Thomas Pakula er nomineret som Årets Revykomponist, en pris som han modtog i 2005.
Keld Thorbjørn nomineret som Årets Revyforfatter for sit nummer i Sønderborg Sommer Revy "Sømanden og ...", der i revyen fremføres af Lone Rødbroe.
Priserne uddeles ved Revyernes Revy den 16. august i Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken. Alle revyer medvirker og forestillingen bindes sammen af instruktør Anders Lundorph og har Søs Egelind som konferencier.
Revyernes Revy er en velgørenhedsforestilling, hvor alle arbejder gratis, og overskuddet går til det humanitære arbejde som ‘Skuespillerforeningen af 1879' udfører.
Sønderborg Sommer Revy spiller sidste forestilling lørdag den 25. juli.