Jazz i Tørskind Grusgrav
Lørdag den 8. august fra kl. 12-20 vil skulpturparken igen genlyde af inciterende jazztoner.
Efter den officielle åbning kl. 12.00 er første orkester Swinging Feetwarmers Jazzband fra Tyskland med trommeslager Nils Conrad som solist. Norbert Susemihls Joyful Gumbo er et internationalt kendt orkester med musikere fra Danmark, Norge og Tyskland. Tyske Norbert Susemihl spiller halvdelen af året i jazzens vugge New Orleans, hvor han bl.a. har optrædener i den verdensberømte Preservation Hall. Den øvrige del af året spiller han med sit europæiske orkester rundt i Europa og med base i København. Til at slutte festen er det lykkedes at skaffe Papa Piders Jazz Band. Et seks mand stort orkester fra Sverige. De spiller revival-stil, der især blev kendt med Chris Barber, Mr. Acker Bilk og Kenny Balls orkestre.
Der er naturligvis sørget for at de besøgende kan få noget at spise og drikke, ligesom der er masser af siddepladser ved bordene i det store telt. Billetprisen for hele dagen med alle koncerter er 200 kroner. Der er rabat i forsalg. Se mere på www.jazzitoerskind.dk.