Fortsæt til indhold

Heldige Polle tankede sig til en helt ny Seat Toledo

Der var held i sprøjten da Poul fra Vojens tankede hos Shell

Arkiv
Peter Rasmussen

Der var sådan set intet nyt under solen da Poul Leonhardt Lorenzen fra Vojens tankede sin bil den 25. maj i år. Han tankede - som han plejer - hos Shell på Over Jerstalvej i hjembyen.
Det skulle dog vise sig at være en usædvanligt god idé. For ud over sit brændstof fik Poul også et lod i Shells landsdækkende konkurrence, hvor førstepræmien er en spritny Seat Toledo. Og sørme om det ikke var Pouls navn, der kom op af hatten da vinderen skulle findes.

Heldige Polle

Derfor kunne den heldige Shell-kunde glad tage imod bilnøglen fra Bianca Vitting Montenegro fra Shell. Poul - eller “Heldige Polle” som naboer og familie har døbt ham - tog overdragelsesceremonien med storisk ro:
“Jeg har aldrig vundet noget som helst før, men det er da også klogere at vinde noget stort når man endelig gør det,” sagde vinderen imens han beundrede præmien. Seats nye Toledo er en flot bil og en gevinst til 150.000 kroner er ikke noget at kimse af. En stor del af familien var da også troppet op på Shell tankstationen for at vifte med de medbragte flag og råbe hurra.

Ret heldig tankning

Poul Lorenzenb har haft sit Shell benzinkort i årevis, så det er ganske normalt at familiens Audi bliver tanket på stationen. Men det var på et hængende hår, at den blev tanket netop den 25. maj:
“Vi skulle besøge vores datter, men jeg sagde til konen at vi lige skulle omkring Vojens på vejen, for bilen var næsten tom. Derfor kørte vi ind forbi Shell på vejen - og det er vi da meget godt tilfreds med nu,” fortæller Poul Leonhardt Lorenzen.