Fortsæt til indhold

40 års jubilæum

Arkiv
Arkiv

Den 58-årige Anette Svarer Andersen fejrer lørdag den 1. august 40 års jubilæum på Domapoteket. - Ja, måske er det ikke længere moderne at være så længe på et sted, men jeg har nu været glad for at arbejde her i alle årene, fortæller hun. Hun er født og opvokset i Roskilde på Prins Buris Vej, hvor faderen arbejdede i den daværende Roskilde Sparekasse, mens moderen var hjemmegående. Efter realeksamen fra Klostermarksskolen arbejdede hun et år i en børnehave, men fandt ud af, at det ikke var noget for hende. - Så kom jeg i lære på apoteket, fordi jeg syntes, det var spændene, at vi selv skulle stå og blande medicinen, som man gjorde dengang. Det var i Domapotekets gamle bygning på Algade hos Ingvorsen. Gennem årene har hun haft forskellige arbejdsopgaver både ved skranken og på kontoret. Nu tager hun sig af forsendelse af medicinen både til plejehjem og private. Privat bor hun på Kongebakken, og i fritiden nyder hun at gå ture ved Roskilde Fjord eller at rejse rundt i Danmark. Den runde dag markeres ved, at alle apotekets ansatte tager ud at bowle sammen. (Foto: Erling J.)