Fyldte forretninger
NÅR MAN GÅR RUNDT i Roskildes Bymidte, på Ro's Torv eller andre steder, er der kun ganske få gabende ruder i tomme butikker, og normalt bliver de hurtigt optaget igen.
Kører man ud til andre dele af Sjælland og Lolland-Falster, ser det derimod ikke godt ud. Selv i halvstore købstæder er der mange tomme butikker, og i mindre stationsbyer eller flækker er der nærmest helt lukket. Det giver også grund til overvejelser hos os.
I ROSKILDE AVIS denne gang er der faktisk to nyheder om nye forretninger med modetøj til damer. Det er fortsat en branche med stort og sikkert kundegrundlag, der hele tiden tiltrækker nye folk.
Men eksemplerne viser samtidig, at den store handelsby Roskilde fortsat fungerer som en magnet – både for kunderne og de forretningsdrivende. Det er en stærk position, som alle med indflydelse på byens udvikling, skal gøre sig umage for at forsvare og udbygge.
ARBEJDSPLADSER OG VELSTAND følger nemlig med positionen som stærk handelsby for både centrum og det store opland. Derfor har vi alle en afgørende interesse i at følge med på dette område og blande os i debatten, når det er nødvendigt og vigtigt.
Uden mange job i butikkerne og de store indtægter, som kommer i kraft af skat fra både lønmodtagere og erhvervsfolk, ville der nemlig slet ikke være råd til den velstående velfærds-kommune, som de fleste af Roskildes indbyggere nu er så glade for.
MEN AVISEN BRINGER også en anden nyhed, om at forpagteren i 'Skunken' på Stændertorvet må give op, fordi der ikke er nok kunder til hendes udvalg af drikke, baseret på frugt og grøntsager samt sandwich uden kød.
Nu er der jo intet nyt i, at nogle butikker lukker op, mens andre må lukke ned, fordi de ikke har de rigtige varer eller bliver drevet forkert. Sådan var det som bekendt også, da Mads Skjern kom og udkonkurrerede 'Damernes Magasin' i Korsbæk, der i virkeligheden er inspireret af Roskilde.
ALLIGEVEL TÆNKER JEG PÅ, om damen i 'Spunken' faktisk fik en fair chance. For det første har den store ombygning af Stændertorvet både holdt mange faste kunder og turister væk, så udlejningen og åbningen kunne vel have ventet, til pladsen også var klar.
Et mere grundlæggende problem er imidlertid, at nogle af kommunens folk i flere tilfælde virker ude af trit med roskildenserne og ikke rigtig forstår, hvordan byen faktisk fungerer.
FORPAGTNINGEN AF SPUNKEN er et udmærket eksempel. Det er meget godt, at folk i kommunen syntes, det kunne være spændende med vegetarmad og grøntsags-drikke i den flotte nye café midt på torvet, fordi den slags er moderne i København. Men de skulle ikke have spurgt ret mange her for at finde ud af, at der ikke er noget stort publikum til den slags.
En tilsvarende sag opstod sidste år i Støden, da forvaltningens folk uden nogen politisk beslutning pludselig foreslog at indføre cykelstier og sløjfe p-pladserne, hvilket ville være helt ødelæggende for flere af gadens butikker. De kommunalt ansatte henviste her til erfaringer med cyklisme i København – frem for at forholde sig til den konkrete virkelighed i handelsbyen Roskilde.
SIDEN KOMMUNE-SAMMENLÆGNINGEN I 2005 har den administrative ledelse i kommunen fået stadig større magt, mens de folkevalgte medlemmer i byrådet, der skal sikre forbindelsen med borgerne, har meget sværere ved at følge med og styre beslutningerne. Det er et demokratisk problem.
Roskildes overordnede politik er at tiltrække både indbyggere, job og virksomheder. Derfor investerer kommunen eksempelvis nu 90 millioner i et nyt p-hus og garanterer for byggeri af mange almene boliger. De gode hensigter bliver imidlertid hurtigt ødelagt, hvis forståelsen ikke samtidig præger alle de konkrete afgørelser i kommunens administration, hvor det også bør være en topprioritet at byen altid har:
FYLDTE FORRETNINGER