Fortsæt til indhold

“Leif er en institution”

Den mangeårige fodbolddommer fra Vojens er en legende i dansk integrationssport

Arkiv
Peter Rasmussen

Efterhånden har integrationsprojektet 'Get2Sport' nogle år på bagen. Projektet, der skal guide nydanbskere ind i de lokale foreninger og dermed lette integrationen, har udviklet sig meget hen over årerne. Og nogle af de helt store pionerer hører faktisk hjemme i Haderslev kommune.
Den mangeårige fodbolddommer, Leif Petersen fra Vojens, og tidligere politibejent Mogens Bollesen fra Haderslev, har været ihærdige igangsættere. I en tid, hvor dansk fodbold har tørstet efter nye dommere har man - med Leif Petersen som ankermand - uddannet flere end 1000 nydanskere som dommere. Og det med stort held.
“Leif Petersen er en institution indenfor sport og integration,” fortæller Preben Alslev fra Danmarks Idrætsforbund:
“Der er netop dannet en ny forening med nydanskere i Gellerupparken i Aarhus og de havde ét eneste ønske til deres åbningskamp: At kampen måtte blive dømt af Leif Petersen.”