Bramming trak i festtøjet
Arkiv
De festede ikke i syv dage som i eventyrerne, men i de fire de gjorde, gav de den gas!
Alle brammingensere var i sidste uge inviteret med til den årlige Kaj Lykke Festuge i byen. Både Djämes Braun, Spar 2 og Hit med 80'erne lagde vejen forbi festen, der også bød på den traditionsrige Håndværkerfrokost og ikke mindst på sildefrokost for de unge - en invitation som mellem 400 og 500 unge brammingensere tog imod.
Da Lokalavisen kiggede forbi først på eftermiddagen fredag var sildene dog skiftet ud med fadøl.