Fortsæt til indhold

Størst boligsalg om sommeren

Arkiv
Arkiv

BOLIGSALG: - Danskernes appetit på at købe boliger vokser med udeblivelsen af varmegraderne. Boligsalget rammer sit højdepunkt i sommermånederne, hvor næsten halvdelen af årets handler finder sted, oplyser Ejendomsmægler og Valuar, Allan Wolff Nielsen fra Nybolig i Køge.
Sandsynligheden for at få en ny nabo i huset ved siden af større nu og i de kommende måneder end på noget andet tidspunkt på året.
Omtrent 45 pct. af boligerne hos ejendomsmæglerkæden Nybolig sælges således i årets varmeste måneder. Det er en tredjedel flere, end der bliver solgt i vintermånederne december, januar og februar, som er den periode på året, hvor der handles færrest boliger. Det viser en opgørelse over salget i Nyboligs godt 220 forretninger landet over.
- Sommeren er et godt tidspunkt at sætte til salg på. Det er en tendens, som vi ser år efter år. Boligmarkedet følger de skiftende årstider, og når de første strejf af forårssolen rammer Danmark, pirres boligdrømmene for alvor. Så bliver der bestilt mange salgsopstillinger, og når varmegraderne udebliver, vokser også antallet af handler, Ejendomsmægler og Valuar, Allan Wolff Nielsen fra Nybolig i Køge.
At de fleste danskere holder ferie i juli, kan ejendomsmæglerne dog godt mærke.
- Boligmarkedet går ikke i stå i juli, men antallet af handler er lidt lavere i feriehøjsæsonen. I august og september stiger aktiviteten markant igen, tilføjer Allan Wolff Nielsen fra Nybolig i Køge.
pm